
Fernisering fredag d. 9. august 2019, kl. 16.00 - 19:00
Melissa Clark Nielsen – arkitekt og billedkunstner
Jeg er vokset op i Oak Park, Illinois som er hjemsted for arkitekt Frank Lloyd Wrights berømte Home and Studio samt en kavalkade af hans berømte huse. Min glæde ved at tegne samt mine arkitektoniske omgivelser havde nok en stor indflydelse på mit valgt af studieretning.
Flyttede til Danmark i 1988 efter afgang fra University of Florida.
Jeg har arbejdet som arkitekt i over 20 år i både private og offentlige stillinger – i restaurering samt nybyggeri. I dag er jeg ansat som arkitekt i Slots- og Kulturstyrelsen.
Mine værker er meget grafiske, tegnet i sort tusch. Motiverne er både fra min hverdag og ferie – bygninger, dyr, biler, mad, landskaber – alt det jeg ser, er et muligt motiv.
Motiverne er meget enkle, men det er måden de er ”skåret” på som gør dem interessante.
U n d e r s ø g e l s e r i sort og hvidt
Undersøgelse:
Det at underkaste noget, fx en genstand, et materiale, et område eller en organisme, en nøje og detaljeret gennemgang med henblik på at finde frem til og opnå sikker viden om dets beskaffenhed, sammensætning, struktur, egenskaber osv. (Den Danske Ordbog)
Almindelige objekter bliver sat under lup i denne udstilling for at kunne afbillede deres udseende og tekstur i en 2D sort grafiske udtryk. Jeg har visuelt undersøgt hverdagsobjekter for at prøve at gengive farve og form tegnet i sort og hvidt.
Ved at undersøge objekter fra forskellige og uventede vinkler, får man overraskende resultater.
Udstillingen er opdelt i forskellige undersøgelsestemaer f.eks.: byen, natur, mønstre og genspejlinger.
Dato: Fernisering fredag d. 9. august 2019, kl. 16.00 - 19:00
Udstillingen løber til søndag d. 22. september 2019.
Tid: Fra kl. 7:00 - 22:00.
Sted: Gallerigangen.
Billetpris: Gratis.