MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

SANKT før HANS

22. juni 2019

Store populære musikalske navne til SKT før HANS d. 22.6. i Kulturhavn Gilleleje

Kulturhavnen skruer HELT op for hyggen, smilet og de allerfedeste hits, når dørene lukkes op for en mild lys sommeraften på Kulturbroen d. 22.6. kl. 16.00 – den bedste optakt dagen før den traditionsrige Sankt Hans i Gilleleje.

Det er lykkedes Kulturhavnen at lave aftale med to – eller rettere tre - store navne fra den danske livescene:

Anne Dorte & Maria (kl. 19.30) - med sig har de deres største hits og deres nyeste sange.

Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen medbringer en overmåde imponerende samling af deres egne 80’er og 90’er hits; Sig ’Indianer’, ’Ud under åben himmel’, ’Mandagsstævnemøde’, ’Jeg har lagt mine våben’, ’Jeg vil la’ lyset brænde’; Ja, ’Sig - du ka’ li’ mig’ – og du er på sporet af et sangkatalog af de sjældne, der desuden fra 2019 vil blive suppleret med sange fra et nyindspillet album i eget navn.

Anders Blichfeldt (kl. 17.00), som i 2019 har taget hul på sit nye soloshow.

Der bliver grinet og sunget med blandt publikum, når Anders Blichfeldt optræder. Det ved enhver, der har oplevet ham tidligere. Sådan bliver også i Gilleleje, for Anders elsker at underholde os og sætter altid sin egen person forrest, når det skal gå ud over nogen. Humoristisk, nærværende og supermusikalsk. Vi får de store Big Fat Snake hits, klassikere fra Elviskataloget og et par sjove overraskelser.

 

DJ JAY- THE REAL ”LIVE”  80er DJ (ca. 21.30-23.30)

Fra Dansetten i Tivoli, Admiralen i Næstved, Tiffany i Oslo – 70’er, 80’er og 90’er fester i hele landet – og nu til Sankt Før Hans. En toperfaren DJ, der kan sit kram og sin stemme. DJ Jay kan mærke sit publikum, giver dem hvad de vil have og holder dem på dansegulvet. DJ - som det sig hør og bør på Kulturbroen

One Step Up

Det er første gang Kulturbroen og ”Promenaden” skal lægge planker til en fest af denne størrelse. Restaurant Bolværket slår naturligvis dørene helt op, så man kan trække lidt indendørs – og helt op på Mezzaninen, hvis man ønsker det. By C ligger selvsagt lige i smørhullet, og som noget nyt for området deltager Det Hvide Hus i både arbejdet og festlighederne, så der bliver rig mulighed for afveksling og indsnusning af forskellige stemninger, hér hvor døgnet nærmer sig det lyseste. Vi kan allerede se lysenes og bålfadenes skær i Kanalen, dufte grillen og smage den kolde fadøl.

Billetter købes på www.gillelejebio.dk eller via www.kulturhavngilleleje.dk.

Entreen er kr. 185,- i forsalg og kr. 235,- ved døren.

Yderligere information ved henvendelse til info@kulturhavngilleleje.dk eller 70 230 330.

På dagen kræver det billet hvis man ønsker at besøge Kulturhavnen. Bibliotek og Biograf undtaget.