MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Populært bibliotek i Kulturhavn Gilleleje

15. februar 2017

Gilleleje Bibliotek har fået en fantastisk start i Kulturhavn Gilleleje. Siden indflytningen i begyndelsen af december har antallet af gæster slået alle tidligere rekorder. Besøgstallene taler deres eget sprog: siden besøgstællerne kom i gang har biblioteket i gennemsnit haft besøg af mere end 1.000 mennesker om dagen. Til sammenligning lå besøgstallet tidligere på 4.500 …. på en hel måned!

Fra morgen til aften er der livlig trafik i kulturhuset: avislæsere, boglånere, pc-brugere og andre, der arbejder på projekter, holder møder eller mødes for at snakke sammen omkring ét af langbordene eller nyde roen fra én af stolene med den gode udsigt.

Dagens faste indslag efter skoletid er børnene, der kommer cyklende eller slæbende på rygsækken og skynder sig ind gennem bibliotekets svingdør. Kulturhuset lokker også nye brugere til. Flere, der aldrig før har sat deres ben på et bibliotek, lægger nu vejen forbi kulturhuset for at læse dagens avis, låne bøger og cd’er. De mange gæster bruger også resten af kulturhuset og ser kunstudstillingen, hører musik eller nyder spisestedet Bolværkets tilbud og mad og drikke.

Foto: Kim Skovhus / Søren Thorsson

 

Kulturhavngilleleje Nyhed Bibliotekets Besoegstal

Kulturhavngilleleje Nyhed Bibliotekets Besoegstal Iii

Kulturhavngilleleje Nyhed Bibliotekets Besoegstal Iiii