MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Parkering

1. maj 2017

Som bekendt er der 2-timers tidsbegrænsning på p-pladsen uden for Kulturhavn Gilleleje i tidsrummet 8:00-18:00. Nogle har tilmed været så uheldige at få en p-afgift stukket ind bag vinduesviskerne i bilens forrude. Det er både surt og ærgerligt!

For et par måneder siden indgik Kulturhavn Gilleleje en særaftale med Onepark om, at besøgende til Kulturhavnen kan hente en 3-timers p-billet i Kulturhavnens billetsalg og/eller i Bolværket. Husk at du under alle omstændigheder skal sætte parkeringsskiven, hvis du parkerer på pladsen mellem kl. 8 og 18!

Baggrunden for tidsbegrænsningen er Grundejerforeningens ønske om, at parkeringspladsen ikke bliver brugt til langtidsparkering f.eks. af dem, der tager toget fra Gilleleje Station eller turister, der sætter bilen hele dagen. Derudover har grundejerne store udgifter til vedligehold, fejning, saltning og rengøring af pladsen. Indtægterne fra aftalen går til at dække disse omkostninger. Det er samtidig forklaringen på, at Grundejerforeningen for et par år siden indgik aftalen med selskabet Onepark. Aftalen er ikke til at komme uden om. Den er uopsigelig og løber 6-7 år endnu. Grundejerforeningen har påtalt over for Onepark, at deres tilstedeværelse skal foregå på en sober og løsningsorienteret måde i tilfælde af gråzoner.

16. august 2018

Elvis 68 Comeback Special

Gilleleje Bio er stolte over, som en af de få biografer i Danmark, at kunne vise "Elvis 68 Comeback Special... Læs mere...
4. juli 2018

Anmeldelse Strandbakkeselskabet 100 år

Torsdag den 28. juni 2018 åbnedes udstillingen, der i tekst og billeder viser Gilleleje Strandbakker gennem 100 år og frem til i dag med fernisering i Kulturhavn Gilleleje. Læs mere...
4. juli 2018

Indvielse af det nye koncertflygel i Kulturhavn Gilleleje

Søndag den 1. juli 2018 fik Kulturhavn Gilleleje sit nye koncertflygel fabrikat BOSTON – designed by Steinway & Sons, indviet ved en lille overdragelseskoncert ad 2 omgange på mezzaninen. Anskaffelsen af flygelet er kommet i stand ved, at Foreningen Kulturhavn Gillelejes Venner gennem 1½ år har fremskaffet midler gennem forskellige fonde og bidragsydere. Koncerten blev afholdt over 2 omgange, den første forbeholdt for bidragsyderne, og den 2. for alle interesserede. Læs mere...
1. juli 2018

Overdragelse og Indvielse af koncertflygel i Kulturhavn Gilleleje

Søndag den 1. juli 2018 indvier Kulturhavn Gilleleje sit nyanskaffede Boston – designed by Steinway og Sons - koncertflygel. Det er lykkedes Foreningen Gilleleje Kulturhavns Venner igennem 1½ års arbejde at skaffe midler til denne anskaffelse gennem forskellige fonde og bidragsydere. Det eksisterende flygels kvalitet lod meget tilbage at ønske, og skulle man tiltrække professionelle kunstnere var det nødvendigt med et kvalitetsløft. Læs mere...