MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Operakino 2017: Nøddeknækkeren

13. december 2017

13. december kl. 19:00-21:00

Billetter:

Balletten Nøddeknækkeren er for mange et synonym med julemåneden.

Denne version er en optagelse fra 2012 fra Wiener Staatsoper med koreografi af den berømte russiske danser Rudolf Nureyev, og Wiener Staatsballett har som solister bl.a. Liudmila Konovalova som Clara og Vladimir Shishov som Drosselmeier og prinsen. Dirigent er Paul Connelly.

Du kan købe billetter à 160 kr. her: http://gillelejebio.dk/MovieDetails.aspx?movieId=5006

Vil du vide mere om handlingen, kan du læse mere her: Link

Handlingen bygger på en fortælling af den tyske digter E.T.A. Hoffmann, og Nøddeknækkeren blev uropført i 1892 på Marinskij Teatret i Sankt Petersborg med koreografi af Marius Petipa og Lev Ivanov. Balletten er blevet en af de mest populære og hyppigst opførte balletter, og den har gennem årene ofte fået ny koreografi.

Første gang vi i Danmark så noget af Nøddeknækkeren var i 1950, hvor Hans Brenå satte en pas de deux fra balletten op på Det kgl. Teater, og i 1969 skabte Mona Vangsaae og Frank Schaufuss en version af balletten med Det Danske Balletakademi. I 1971 kom hele Nøddeknækkeren endelig op på Det kgl. Teater med koreografi af Flemming Flindt og scenografi af Bjørn Wiinblad. Siden har der været genopsætninger af denne udgave samt opsætninger med ny koreografi – senest i 2011 med koreografi af George Balanchine.

Restaurant Bolværket tilbyder fra kl. 17:30 en 2-retters operamenu til 250 kr. Klik her for at se menuen og foretage bordreservation. Kontakt Restaurant Bolværket for yderligere information på 70 251 261