MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Kulturhavnens spisested Bolværket

7. marts 2017

Her kommer en historie, hvis røde tråd går hele vejen fra Gilleleje til New York: Vidste du, at Bolværkets flotte skåle og tallerkener er fremstillet i Gilleleje? Serien hedder ”Babette Stentøj” med reference til det overdådige måltid i fortællingen om ”Babettes Gæstebud” af Karen Blixen. Kvinden bag stentøjet er keramikeren Maj-Brit Würtz.

Fra sit pottemagerværksted i Møllegade leverer Maj-Brit stentøj til flere kendte restauranter. Ud over Bolværket kan man bl.a. også finde det på restaurant n’eat i New York og på Nimb i København. Er man interesseret i at få det smukke stel hjem i privaten, kan det også lade sig gøre ved henvendelse til Maj-Britt Würtz.

Du kan læse mere på Pottemagerværkstedets hjemmeside

Det går i øvrigt rigtig godt i Bolværket, der har mange gæster: ”Vi er meget beærede og glade for gæsternes gode modtagelse. Det er dejligt, at så mange kan lide at komme hos os. Vi fornemmer, at det lykkes at skabe en stemning, hvor der er højt til loftet”, siger restaurantens chef Francesca Burci. Spisestedet er ved at finde sine ben i de nye omgivelser: ”vi forsøger hele tiden at lære af de erfaringer, vi høster og lytter gerne til gæsternes gode råd”, fortsætter Francesca.

 

Kulturhavngilleleje 21A Soeren Thorsson 17 27

Kulturhavngilleleje 26 Soeren Thorssonn 22 27

Kulturhavngilleleje Pottemageren Mai Brit 2 Oskar Isbrand

Kulturhavngilleleje 22 Soeren Thorsson 18 27