MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Kan du lave gode grafiske løsninger?

26. marts 2017

Kan du lave gode grafiske løsninger? Har du lyst til at være en del af en gruppe engagerede frivillige i Kulturhavn Gilleleje? Så er det dig, vi leder efter.

Lige nu har vi rigtig mange bolde i luften, så derfor trænger vi at få udvidet PR-gruppen med endnu en frivillig grafiker.

På den grafiske side servicerer PR gruppen de forskellige grupper i Kulturhavnen med en vifte af forskelligartede opgaver som f.eks. invitationer til ferniseringer, flyers til børnegruppen, oplæg til debatgruppen, annoncer til lokalavisen m.m.

Vi løser således forskellige former for mindre grafiske opgaver såsom: udarbejdelse af programmer, foldere, plakater og m.m. Kulturhavn Gilleleje har en grafisk profil med et stærkt grafisk udtryk, som vi ”læner” os op ad.

Som du sikkert ved, åbnede Kulturhavn Gilleleje i starten af december 2016, så du får også mulighed for at være med til at præge udviklingen.

Du bliver en del af en gruppe med frivillige i PR-gruppen, hvor der er flest ”skrivende” kolleger. Desuden kan vi tilbyde, at du bliver en del af et større fællesskab med ca. 220 frivillige ildsjæle og sammen med dem er med til at gøre en forskel i lokalmiljøet.

Så har du grafiske evner samt tid og lyst til at bidrage til fortsat udvikling af Kulturhavnens grafiske platform? Så er det dig vi har brug for. Skriv en mail til info@kulturhavngilleleje.dk - så kan vi mødes i huset til en snak om mulighederne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

PR gruppen, Kulturhavn Gilleleje