MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Jubilæumsdagen - Oplev Mads Tolling Quartet feat. Jacob Fischer

3. december 2017

3. december kl. 15:00-17:00

Billetter: 150 kr.

 

I februar i år døde den legendariske jazzmusiker Sven Asmussen kort før, han ville være fyldt 101 år. Dét markerer vi med en koncert arrangeret af Mads Tolling Quartet til minde om Danmarks store violinist. Med sig har Tolling guitaristen Jacob Fischer, bassisten Matthias Petri og Andreas Svendsen på trommer.

Det musikalske venskab mellem Svend Asmussen og Mads Tolling går tilbage til, da Mads som 15-årig spurgte Svend om råd, mens han uddannede sig til jazzviolinist, og svaret lød: "Bare lyt til Stuff Smith". I dag er Tolling en anerkendt musiker med to Grammy Awards i baggagen.

Mads Tolling Quartet og Jacob Fischer  tager os med gennem Svend Asmusssens 70 år lange karriere som musiker og entertainer. De spiller musik fra nogle af hans mest elskede plader, og der vil være masser af kendte numre.

Køb billetter her: http://www.gillelejebio.dk/MovieDetails.aspx?movieId=5119

 

Vil du vide mere:
Svend Asmussen var en af verdens bedste jazzviolinister og blev kendt som "The Fiddling Viking". Koncerten er nutidens hyldest til en musikalsk kæmpe, der nu er fortid.

Det musikalske venskab mellem Svend Asmussen og Mads Tolling går tilbage til, da Mads som 15-årig spurgte Svend om råd, mens han uddannede sig til jazzviolinist, og svaret lød: "Bare lyt til Stuff Smith". 


Mads holdt venskabet med Svend vedlige, og for nogle år siden fik

Mads foræret en stor del af Svends musiksamling, bl.a. mange originale og håndskrevne ting. Hans musik skulle bringes videre til den unge generation.

I dag bor Mads i San Francisco. Han har vundet to Grammy Awards og var tidligere medlem af The Turtle Island Quartet og af bassisten Stanley Clarks band. Nu har han sin egen kvartet, som har fået strålende anmeldelser for deres første album, The Playmaker, i aviser som Washington Post, San Francisco Chronicle og Downbeat Magazine. Mads turnerer i sit nye hjemland, USA, men også i resten af verden og har givet mere end 1000 koncerter.
Til minde om Svend har kvartetten udgivet en ny CD, Celebrating Svend Asmussen, der kan købes på koncerten.

Mads Tolling Quartet feat. Jacob Fischer spiller i dette line-up:
Mads Tolling violin
Jacob Fischer guitar
Matthias Petri bas
Andreas Svendsen trommer