MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Gospel Unusual byder foråret velkommen onsdag den 03.04.2019 kl. 20.00.

25. februar 2019

Kom og vær med, til at gøre en helt almindelig onsdag til en helt særlig onsdag sammen med Gospel Unusual, der under ledelse af den energiske korleder Katharina Baetz og pianist Henrik Mikkelsen Koret serverer en forårskoncert med klassiske og moderne arrangementer af gospel. Tilhørere, medsyngere og medklappere kan vente en oplevelse, der - som navnet antyder – stikker udenfor hvad man normalt forventer af et gospelkor.

Siden år 2.000 har Gospel Unusual udfordret grænserne for både den moderne og den traditionelle gospelmusik. Det sker dels ved at tage andre rytmiske sange på programmet og ved en stadig afveksling mellem vores mange solister og rene korsatser.

 

På repertoiret finder man selvfølgelig klassisk og moderne gospel sammen med bidrag fra blandt andre Lennon, McCartney, Paul Simon, Leonard Cohen, Stevie Wonder, Michael Jackson, Dylan og Janis Joplin.

 

Til daglig øver Gospel Unusual hver onsdag i Bellahøj Kirke. Koret har ad flere omgange turneret i udlandet – blandt andet Letland, Østrig og i sommeren 2018 på turne i Italiens smukke igurien. Desuden giver koret flere gange årligt koncerter – blandt andet på spillesteder, til bryllupper, i fri luft på Vor Frue Plads eller i Nyhavn.


Endelig har Gospel Unusual i mange år givet julekoncerter for mange forskellige typer af gæster – lige fra Vestre Fængsel, hvor julen blev sunget ind for de indsatte, til Dansk Industris og Tryg Forsikrings julearrangementer, Brew Pub København og senest Trolleruphøj i Frederikssund.

Nu er turen kommet til Kulturhavn Gilleleje, hvor foråret bydes velkommen med dejligt svingende gospel på Mezzaninen

 

 Se mere i arrangementskalenderen hér eller hop direkte til billetsalget hér