MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Gilleleje Jazzklub takkede af med manér

26. maj 2017

Søndag den 21. maj 2017 på en smuk, varm forårsdag satte Gilleleje Jazzklub sit musikalske punktum på 22 års virke i Kulturhavn Gilleleje.

140 jazznydere gav fuldt hus til afslutningsarrangementet med Fessor ”Ole Lindgreen” and his Jazzkings.

Formanden Bjarne Broen benyttede lejligheden i sin velkomst til at takke publikum, både i klubben og på havnen og de mange sponsorer, som havde gjort det økonomisk muligt at afholde de mange arrangementer gennem årene. Det var Fessor og hans Big City, der åbnede klubbens første koncert og det var igen Fessor, der sluttede æraen med den sidste.

Og så var det bandets tur til at åbne ”ballet”. Fessor er efter en pause genopstået med sit nye band, der for det meste består af unge, men særdeles kompetente og veloplagte musikere. Det svingede, det gyngede og Morten Ærø på trommer gav nogle formidable trommesoli, så ruderne klirrede.

Programmet var varieret sammensat af numre fra jazzens guldalder, såsom Armstrong Duke Ellington m. fl., som Fessor præsenterede sammen med anekdoter fra et langt jazzliv.

Tak til Gilleleje Jazzklub for årene i klubben og tak for det formidable afslutningsarrangement.

Kulturhavngilleleje Img 1145

Kulturhavngilleleje Img 1143

Kulturhavngilleleje Img 1150