MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Gilleleje Jazzklub siger farvel og tak

1. maj 2017

Efter 24 år vil Gilleleje Jazzklub med et storslået arrangement i Kulturhavn Gilleleje gerne sige tak til sit trofaste publikum – ikke kun i klubben, men så sandelig også dem, der har deltaget i de 22 år på Havnen. Ole ”Fessor” Lindgreen afsluttede klubbens første sæson med sit daværende Big City Band, men med den nuværende besætning er det de nye, unge konger, der vil sætte det definitive musikalske punktum for klubben.

I slutningen af sidste år besluttede bestyrelsen at lukke foreningen på grund af en større medlemsafgang end -tilgang. Sidste sæson på Havnen var i 2015, og da der ikke blev en ny sæson i 2016 som følge af dalende omsætning og stigende omkostninger, forsvandt klubbens økonomiske eksistensgrundlag.

Jazz på Havnen var blevet en folkeforlystelse den weekend i august, det stod på, og især søndagen trak fulde huse med brunch og underholdning med det til lejligheden opfundne crazy ”Femø All Stars” band, som med sine gags og spøjse bemærkninger sørgede for, at publikum fik rørt lattermusklerne - og ikke mindst slagsangen ”Sommersolen skinner” fik teltet til at blafre, når 1000 glade mennesker oplod stemmerne.

Ifølge klubbens vedtægter skal klubbens aktiver fordeles til kulturelle formål, og den lokale musikskole er derfor blevet betænkt med kr. 30.000 til indkøb af nye instrumenter, ligesom ungdomscentret ”Remisen” ved Gilleleje Station har modtaget et tilsvarende beløb til lignende formål.

Alle er velkomne, der er fri entré, men begrænsede pladser. Billetter hentes her >

4. juli 2018

Anmeldelse Strandbakkeselskabet 100 år

Torsdag den 28. juni 2018 åbnedes udstillingen, der i tekst og billeder viser Gilleleje Strandbakker gennem 100 år og frem til i dag med fernisering i Kulturhavn Gilleleje. Læs mere...
4. juli 2018

Indvielse af det nye koncertflygel i Kulturhavn Gilleleje

Søndag den 1. juli 2018 fik Kulturhavn Gilleleje sit nye koncertflygel fabrikat BOSTON – designed by Steinway & Sons, indviet ved en lille overdragelseskoncert ad 2 omgange på mezzaninen. Anskaffelsen af flygelet er kommet i stand ved, at Foreningen Kulturhavn Gillelejes Venner gennem 1½ år har fremskaffet midler gennem forskellige fonde og bidragsydere. Koncerten blev afholdt over 2 omgange, den første forbeholdt for bidragsyderne, og den 2. for alle interesserede. Læs mere...
1. juli 2018

Overdragelse og Indvielse af koncertflygel i Kulturhavn Gilleleje

Søndag den 1. juli 2018 indvier Kulturhavn Gilleleje sit nyanskaffede Boston – designed by Steinway og Sons - koncertflygel. Det er lykkedes Foreningen Gilleleje Kulturhavns Venner igennem 1½ års arbejde at skaffe midler til denne anskaffelse gennem forskellige fonde og bidragsydere. Det eksisterende flygels kvalitet lod meget tilbage at ønske, og skulle man tiltrække professionelle kunstnere var det nødvendigt med et kvalitetsløft. Læs mere...
10. maj 2018

Ordrup Gospelkor gæstede Kulturhavn Gilleleje lørdag d. 5. maj 2018

På en smuk sommerdag gæstede Ordrup Gospelkor Kulturhavnen til et fuldt hus under overskriften ”Kom og syng med – og bliv glad”. Og det måtte man til fulde sande... Læs mere...