MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Fernisering af 'ØJEBLIKKET'

8. marts 2017

Fernisering onsdag den 8. marts kl. 19-20

ØJEBLIKKET - Fotoudstilling 8. marts – 7. maj 2017

Nogle mennesker ser noget, som vi andre slet ikke får øje på. Det vil du opleve, når du besøger den næste udstilling i Kulturhavn Gilleleje.

De tre fotografer: Claus Andreasen, Inger Modeweg-Hansen og Flemming Kirstein udstiller – og de har én stor fælles passion: fotografiet. Og evnen til at fange øjeblikket med deres kamera og fortolke motivet på deres helt egen måde.

Billederne er taget både herhjemme og på rejser i udlandet. De vidner alle om stor indlevelse og originalitet. Det er rene mesterværker, som vi kan udforske, undres over eller fascineres af.

Fotografiet er blevet en livsstil for de tre fotografer, som udstiller i Kulturhavn Gilleleje. De færdes helst med et kamera om halsen både på hverdage og på rejser. Er kameraet ikke med, så tages mobilen i brug,

Rejser og Gilleleje
Claus Andreasen er bl.a. medstifter af Fotogruppen Momento, medlem af bestyrelsen for Kulturhavn Gillelejes Venner og rejseleder for Kipling Travel.

Claus leverer billeder til rejsebureauets annoncer og hjemmeside. At være rejseleder giver ikke meget overskudstid til fotografering, men Claus rejser også alene eller med sin kone. Gerne til USA, Afrika, Kina, Indien og  sidst men ikke mindst Nepal. Her er det især landskaber og den lokale befolkning, han fotograferer. 

Mellem alle Claus’ billeder fra eksotiske rejsemål, ses også billeder fra Gilleleje, inspireret af hans mange ture langs havet.

 

Skibsprojekt 
”Gedser Rev Fyrskib” er omdrejningspunktet for Inger Modewegs udstilling. Hun har fulgt det ca. 34 meter lange fyrskib NR. XVII, da det lå på bedding på Gilleleje Bådebyggeri i vinteren 2012-2013. Skroget skulle restaureres, kobberforhudningen under vandlinjen skiftes og træværket omkalfatres. Inger fastfrøs alle de smukke farver, der opstod under arbejdet, med sit kamera. 

”Jeg så dem som kunstværker, og tog mange billeder hver gang, jeg gik under skibet og fotograferede”, fortæller Inger Modeweg-Hansen.

Hun arbejdede på skibet frem til 20. februar 2013, hvor fyrskibet kom i vandet og restaureringen af det fortsatte andre steder. I dag ligger fyrskibet, der ejes af Nationalmuseet, i Nyhavn – og ”kun havfruerne kan se hele det store arbejde, der blev gjort i Gilleleje,” understreger Inger.

Fyrskibet Gedser Rev er Inger Modeweg-Hansen hidtil største fotoprojekt. Udstillingen har kun været vist én gang tidligere, på Fyrhistorisk Museum i Gilleleje.

 

Hverdagen
”Jeg finder motiverne i hverdagen omkring mig, og det vigtigste er, at der i hvert billede er en historie eller stemning, som er vedkommende,” siger Flemming Kirstein. , hvis Fotografierne på udstillingen i Kulturhavnen med temaet ”Et lille øjeblik” er dog taget i udlandet, på rejser med Ældre på Højskole. Billederne fortæller hver sin historie, som lægger op til at beskueren bruger et lille øjeblik på hvert billede.

Flemming Kirstein er medlem af Ølstykke Fotoklub, hvor han har været formand i en tiårig periode - og har udstillet sine billeder utallige steder og vundet konkurrencer. ”Det er en vigtig drivkraft for mig at vise mine billeder til andre,” siger Flemming.

Et stort projekt har været ”Kongernes Nordsjælland”. Flemming Kirstein og en fotografkammerat Jens Vind Frederiksen fotograferede udvalgte områder i Grib Skov i et helt år – områder, som i dag er udpeget til nationalparken Kongernes Nordsjælland. 48 billeder i A2 format blev til en udstilling, som  første gang blev vist på Frederiksborg Slot og siden turnerede rundt. I dag ejer Naturstyrelsen billederne. 

Flemming Kirstein har også fulgt Egedal Rådhus fra det første spadestik til dronningens indvielse af det i november 2015. Hans billeder udgør nu udsmykningen på Egedal Sundhedscenter. 

4. juli 2018

Anmeldelse Strandbakkeselskabet 100 år

Torsdag den 28. juni 2018 åbnedes udstillingen, der i tekst og billeder viser Gilleleje Strandbakker gennem 100 år og frem til i dag med fernisering i Kulturhavn Gilleleje. Læs mere...
4. juli 2018

Indvielse af det nye koncertflygel i Kulturhavn Gilleleje

Søndag den 1. juli 2018 fik Kulturhavn Gilleleje sit nye koncertflygel fabrikat BOSTON – designed by Steinway & Sons, indviet ved en lille overdragelseskoncert ad 2 omgange på mezzaninen. Anskaffelsen af flygelet er kommet i stand ved, at Foreningen Kulturhavn Gillelejes Venner gennem 1½ år har fremskaffet midler gennem forskellige fonde og bidragsydere. Koncerten blev afholdt over 2 omgange, den første forbeholdt for bidragsyderne, og den 2. for alle interesserede. Læs mere...
1. juli 2018

Overdragelse og Indvielse af koncertflygel i Kulturhavn Gilleleje

Søndag den 1. juli 2018 indvier Kulturhavn Gilleleje sit nyanskaffede Boston – designed by Steinway og Sons - koncertflygel. Det er lykkedes Foreningen Gilleleje Kulturhavns Venner igennem 1½ års arbejde at skaffe midler til denne anskaffelse gennem forskellige fonde og bidragsydere. Det eksisterende flygels kvalitet lod meget tilbage at ønske, og skulle man tiltrække professionelle kunstnere var det nødvendigt med et kvalitetsløft. Læs mere...
10. maj 2018

Ordrup Gospelkor gæstede Kulturhavn Gilleleje lørdag d. 5. maj 2018

På en smuk sommerdag gæstede Ordrup Gospelkor Kulturhavnen til et fuldt hus under overskriften ”Kom og syng med – og bliv glad”. Og det måtte man til fulde sande... Læs mere...