MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

ERIK BERING - ET LIV MED BLOMSTER, OG EN SMULE UKRUDT

26. oktober 2019

Vi kender Erik Bering som blomsterkunstneren, som i sin tid havde Bering Blomster på Købmagergade med 15 ansatte, og hvor kendte og kongelige stod i kø for at handle. Desuden var han royal bryllups-arrangør og flere dronningers blomsterdekoratør. I 2003 overdrog han forretningen til Bjarne Als, men Berings navn indgår stadig: Bering House of Flowers. 

Erik Bering har tidligere boet i Nødebo og i Søborg ved Gilleleje, hvor han drev en gårdbutik Beringgård, men han er nu vendt tilbage til området og bor nu i Gilleleje By. 

I Kulturhavn Gilleleje er vi derfor glade for, at byde velkommen til en af byens kendte tilflyttere, som vil fortælle om sit liv med blomster - og en smule ukrudt. Og det er også titlen på Erik Berings netop udkomne erindringer. Vi kan forvente et foredrag, hvor Erik Bering med humor og indlevelse vil fortælle om sit liv gennem 7 årtier, sit møde med kongelige, kendisser og andet godtfolk på vejen til at blive Kongelig Hofleverandør. 

TID

D. 25 okt 2019 kl. 15:00 - 17:00

STED

Mezzaninen - Kulturhavnen - Peter Fjelstrups Vej 12, 3250 Gilleleje

PRIS

50 kr.