
2. søndag i advent blev der afholdt bagedyst i Kulturhavn Gilleleje. Der var mange lækre kager og stor interesse for at smage på dem. Der blev både smagt og hyggesnakket, og efter ca. 30 minutter havde de kyndige dommere fundet ud af, hvilke kager, der skulle have de første tre præmier og specialprisen til kager, bagt af børn.
Der blev præmier til alle! For mange af byens butikker havde skænket en gave til arrangementet. Det takker Kulturhavn Gilleleje dem for. Det var med til at gøre arrangementet til en rigtig stor succes.
De kritiske, men retfærdige dommere besluttede sig for, at de italienske julekager (med marcipan) skulle have førsteprisen. Men der var mange andre rigtig gode kager at smage på.
Her er 1. og 2. pladsens opskrifter:
1. Præmie: Italienske julesmåkager
250g rå marcipan
175g flormelis
50g pasteuriserede æggehvider
8 groft hakkede Amarenakirsebær
1) Ælt marcipan og 75g florsukker sammen.
2) Tilsæt æggehvider lidt ad gangen.
3) Vend de groft hakkede bær i ca. 20g florsukker
Rul små klumper dej i de 80g florsukker i flad skål
Læg dem på bageplade( bagepapir) og tryk dem aflange og ensartede
Bag dem ved 190 grader i 8 til 10 minutter.
Kan opbevares køligt i 4 dage!
2. Præmie: Moster Jettes godteklumper
200g blødt smør
125g flormelis
1 æg
300g mel
150g hakkede nødder
150g hakket mørk chokolade
Alt blandes, hviler køligt et par timer
Trilles til små kugler
Sættes på bageplade (bagepapir) med pæn afstand
Bages ved 180 grader i ca. 8 til 10 minutter
Der var 12 forskellige præmier, så ingen deltagere gik tomhændede hjem
Nogle af de gode kager. Vinderkagerne til venstre i billedet
Vinderne af de tre første pladser og specialprisen