
Udstillingen blev åbnet af Kulturskolen Gribskovs nye leder Lars Lundgaard Jensen. Musikskolen lagde også vejen forbi, med sammenspilsgruppen Strengeleg, som efter åbningen gav et par numre, mens de besøgende fik et lille glas og nød de mange kunstværker.
Udstillingen tog i år udgangspunkt i Billedskolen Gribskovs fælles udflugt til Louisiana, hvor de besøgte udstillingen om månen. Man kan således på Billedskolens udstilling opleve et stort fælles maleri af et månelandskab samt mindre månelandskabsmalerier, svævende planeter og astronauter, galakser og computergrafik, iagttagelser af fugle og fjer, fantasifugle og meget, meget mere.
Vi håber rigtigt mange vil lægge vejen forbi. Udstillingen varer til d. 10. marts.