MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Dobbelt interview i Ugeposten

5. april 2016

Ugeposten bringer tirsdag den 5. april et dobbeltinterview med formanden for Gilleleje Turist- og Handelsforening Henrik Magelund og direktør Lars Corfitzen fra Gilleleje Brugsforening, der er bygherre i Kulturhavnens etape 2 og 3.

De to er enige om mange ting. Blandt andet, at der er masser af muligheder i at kultur- og handelslivet arbejder sammen om fælles aktiviteter, og at de håber, at byggeriet vil tiltrække nogle nye typer butikker til byen.

"Kulturhavnen og dens aktiviteter vil løfte byens værdi på flere niveauer", siger Henrik Magelund og fortsætter "Gilleleje har i forvejen masser at byde på, og Kulturhavnen bliver gode rammer for et endnu stærkere kulturliv, et endnu stærkere foreningsliv, og aktiviteter der helt sikkert vil skabe mere liv i gaderne og trække folk til byen. Dermed også flere kunder i butikkerne".

Til maj holder Kulturhavnen rejsegilde på Kulturhuset og resten af etape 2, siger Lars Corfitzen blandt andet og fortæller, at de frivillige allerede nu er i fuld gang med at planlægge program og aktiviteter for foråret 2017.

læs hele artiklen her: http://gribskov.lokalavisen.dk/gribskov-i-udvikling-handelsstandsforeningen-og-kulturhavnen-vil-arbejde-taettere-sammen-i-fremtiden-/20160405/artikler/704059196/2236