MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Kulturhavn Gilleleje Etape 2 tager form

7. marts 2013

For fire uger siden var Kulturhavnens interessenter samlet på Gilleleje Skole til workshop, for sammen med Kulturhavn Gilleleje A/S og Gribskov Kommune, at bidrage med input til den videre proces på tilblivelsen af etape 2. Målsætningen er at skabe et fælles fundament for de visioner og funktioner der skal være rammen om den kulturbærende del af Kulturhavn Gilleleje.

etape 2_2
Workshop på Gilleleje Skole d. 31. januar 2013

Workshoppen sendte arkitekt Kim Skovhus fra Skovhus Arkitekter hjem med masser af inspiration, ønsker og gode idéer til hvilket et kulturhus de kommende brugere og lejere efterlyser. Etape 2 bliver Kulturhavn Gillelejes kulturelle omdrejningspunkt og vil som udgangspunkt indeholde 2 multisale med:

- Biografer
- Musikscene
- Teater m.m.
- Café
- Samt forventningen om flytning af kommunens bibliotek og museum.

Torsdag d. 28. februar var BLIK i Græsted rammen om workshop 2, hvor interessenterne var samlet igen, for at få præsenteret arkitekternes skitser, idéer og konklusionerne. 

etape 2_1
Workshop på BLIK i Græsted d. 28. februar 2013 (foto: Jan F. Stephan, Ugeposten)

Kim Skovhus præsenterede Skovhus Arkitekters visioner for etape 2, hvor et kardinalpunkt i deres arbejde har været begrebet "mellemrum". Det skal forstås som et sted, der ikke er defineret af en funktion, men hvor man mentalt bare kan være sig selv. Dette skabes gennem et hus med stor fleksibilitet, fremfor opdelte funktioner.  Det vil give masser af dagslys, en naturlig opdeling af etaperne og sikre kulturhuset en selvstændig stærk profil, ikke mindst mod Kystvejen.

 

etape 2_3
Visualisering: Skovhus Arkitekter

 

etape 2_4
Visualisering: Skovhus Arkitekter

 

Den kommende tid skal Kulturhavn Gillelejes interessenter udforme konkrete krav til deres anvendelse af Kulturhuset, så der om et måned kan ligge et færdigt skitseprojekt klar. Kulturhavn Gilleleje vil gerne sig tak til alle interessenter for deres deltagelse og hjælp på de to workshops, og vi ser frem til at præsentere resultatet af anstrengelserne på en senere dato.


Kulturhavn Gillelejes interessenter er:
- Voksenfilmklubben i Gilleleje
- Gilleleje Hallen
- VisitNordsjælland
- Gilleleje Jazzklub
- Musikcaféen Pyramiden
- Café Classic
- Gilleleje Handels- og Turistforening
- Smag På Nordsjælland
- Kulturrådet
- Biblioteket
- Gilleleje Museum