MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Filmpremierer i uge 43

22. oktober 2020

Hjertevarm ny dansk komedie i Gilleleje Bio

I ´Madklubben´ har Marie, Vanja og Berling kendt hinanden lige siden skoletiden. De tre kvinder er i deres livs efterår og slås med hver deres.


Efter en turbulent tid hjemme i Danmark beslutter de at tage på madkursus til Syditalien. Rejsen bliver dog ikke helt den tur, de havde regnet med, og de hede sydlandske aftener byder på både flirt, jalousi og sandheder, der pludselig skal på bordet.

Midt i virvaret opdager de tre dog, at livet har langt mere at byde på, og at det aldrig er for sent…´Madklubben´ har danmarkspremiere den 22. oktober.

DEN SORTE JORD

I 1933 er den unge walisiske reporter Gareth Jones på alles læber, da han som en af de få får et interview med Adolf Hitler.

Til sin næste artikel ønsker han at drage til Sovjetunionen for at undersøge, hvordan kommuniststaten er i stand til at gennemføre en så hurtig modernisering af landet og ditto oprustning af hæren.

Målet er at lande et interview med Stalin, men rejsen bringer ham ulovligt til Ukraine, hvor han på mareridtsagtig vis, får svar på Sovjets fremgang. ´Den sorte jord´ har danmarkspremiere den 22. oktober.