MENU
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage sidste nyt fra Kulturhavn Gilleleje.
Hvilke nyheder ønsker du at modtage?

Vi søger en frivillig til sekretariatet

30. september 2020

Kunne du tænkte dig at være med til den videre udvikling af Kulturhavn Gilleleje og blive en del af byens kulturliv, så har du chancen.

Du skal bl.a. have fokus på håndtering af udlejninger til erhvervskunder såvel som private – men der er skam meget andet, der kan bydes ind på.

Sekretariatet mødes på nuværende tidspunkt en gang om ugen – plus det løse – og arbejder derefter mere eller mindre selvstændigt hjemmefra. Der er dog altid mulighed for at arbejde med base i Kulturhavnen.

Funktionerne i sekretariatsgruppen er:

  • Referat fra Tovholdermøder
  • Vedligeholdelse af frivillig/personaledatabase
  • Besvarelse af indkommende e-mails
  • Distribution af indkommende e-mails til relevante grupper
  • Besvarelse samt koordinering af forespørgsler på leje af lokaler samt firma- og privatevents
  • Vedligeholdelse af den interne aktivitetskalender
  • Udarbejdelse af dagsorden samt deltagelse i Tovholdermøde én gang om måneden
  • Deltagelse i fredagsbar – én dag om måneden
  • Diverse ad hoc-opgaver for de øvrige grupper

Estimeret tid om ugen: Det er svært at sige, men 2- 5 timer ugentligt (men gerne mere efter behov og initiativ).

Desuden er der rig mulighed for at deltage i planlægning og afvikling af arrangementer samt at blive en del af andre grupper, når der er åbninger og ledige pladser.

Det er lidt vigtigt, at du er godt bekendt med Microsofts programmer – Word, Excel, Outlook, desuden er det en fordel – men ikke et krav, at du kender til brugen af Office 365 Sharepoint. Det er også vigtigt, at du er klar i formuleringen og er vant til at kommunikere på skrift.

Har du lyst til at arbejde i et frivilligt miljø, hvor tålmodighed er en dyd, og det sociale udbytte er en motivationsfaktor – så har du fundet det helt rigtige opslag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

info@kulturhavngilleleje.dk

att: Lis Hansen

Hilsen

Sekretariatet